Stagebjergparken 11, 6051 Almind

KVALITETSVILLA FRA 2004 I BØRNEVENLIGT BOLIGOMRÅDE

Sæt kurs mod Stagebjergparken 11 i Almind hvor vi nu udbyder et kvalitetsbyggeri fra 2004. Det her er den ideelle ejendom for børnefamilien, som ønsker en rolig og tryg hverdag tæt på både natur og bylivet i Kolding.

Allerede ved første øjekast bliver det tydeligt, at det her er en gedigen villa af høj kvalitet. Den lyse murstensfacade prydes af store vinduespartier, som sikrer et sublimt lysindfald, og grunden tæller 748 kvadratmeter. Den udgør et dejligt udemiljø, som er indrammet af hæk, og her er plads til hele familien - ungerne kan løbe og lege eller gå på jagt efter nye legekammerater, og de voksne kan læne sig tilbage i havemøblerne på det vestvendte terrasseområde. Som prikken over i'et er der gode parkeringsmuligheder i carporten, ligesom I får opbevaringsplads i det praktiske skur.

Villaen står snorlige og er komplet indflytningsklar - med en lys og indbydende indretning, som er svær ikke at forelske sig i. Det betyder nemlig også, at der er rig mulighed for at sætte sit eget præg på hjemmet med sin egen indretning. Boligarealet er 143 kvadratmeter, og de fordeler sig over en god og gennemtænkt planløsning med separat børne- og forældreafdeling og store, luftige opholdsrum.

I boligens centrum ligger skønt køkkenalrum med plads til lektielæsning ved spisebordet, mens der kokkereres i køkkenet. Rammerne om madlavningen er i top - her er gode hårde hvidevarer og masser af arbejdsplads, og de lyse skabselementer sikrer et stilrent look. I forlængelse af køkkenalrummet ligger den indretningsvenlige dagligstue, og den har naturligvis direkte udgang til terrassen og haven. Børneafdelingen består af to soveværelser og et badeværelse, og forældreafdelingen rummer et soveværelse med walk-in-closet og badeværelse samt endnu et værelse, som evt. kan benyttes som kontor. Slutteligt råder villaen over et praktisk vaskebryggers.

Ejendommen har en utrolig god placering for enden af en lukket villavej. Få skridt fra hoveddøren er I forbundet med områdets lukkede stisystemer (med gangtunnel under den trafikerede vej), og stisystemet fører rundt i det trygge område, som både har privat dagpleje, vuggestue og børnehave. I Almind er der også skole med klasser fra 0.-9., såvel som idrætshal og boldbaner. Der er naturligvis også gode handlemuligheder, busforbindelser og cykelsti hele vejen ind til Kolding. Som prikken over i'et er der kort afstand til motorvejen.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'