Henrik Thottsvej 9, 4300 Holbæk

Skønt rækkehus med yndig solhave super beliggenhed

Nu kan I blive de lykkelige ejere af rækkehuset på Henrik Thottsvej 9, den charmerende ejendom med en sart pastelfarvet facade og hvide vinduesrammer, som straks skaber det helt rigtige førstehåndsindtryk.

Vi befinder os i et attraktivt nabolag, som prydes med smukke huse, der understreger den hyggelige atmosfære, som kendetegner nabolaget. I bliver en del af den eftertragtede grundejerforening Lyset, hvilket giver jer adgang til et stort fælleshus, hvor der er plads til at fejre livets vigtige begivenheder og afholde arrangementer.

Rækkehuset ligger i rolige omgivelser uden meget gennemkørende trafik, men alligevel tæt på alt, hvad I har behov for. Inden for gåafstand er både Netto, Fakta og Lidl, og børnefamilien kan tilmed glæde sig over, at både skole og daginstitutioner kan nås til fods eller på cykel. Når fritidsinteresserne skal plejes, så er der bl.a. badminton, svømmeklubben og boldklubben at vælge imellem. I hjertet af Holdbæk findes alt, hvad der hører bylivet til: spisesteder og hyggelige cafeer, kulturelle oplevelser og bredt udvalg af butikker. I må heller ikke gå glip af det stemningsfyldte havnemiljø og de naturskønne områder, der udfolder sig rundt omkring i byen. Her vil I aldrig mangle noget.

Rækkehuset byder indenfor, og her bemærker I straks lysindfaldet og boligens indbydende atmosfære. Boligen fremtræder pæn og velholdt med nyere vinduer overalt. I får tre etager, inklusiv en kælder med nyere badeværelse, et vaskerum og et mulighedsrig disponibelt rum, der i dag anvendes som en hjemmebar. Her er god, mekanisk ventilation, som er billig i drift.

Planløsningen er veludnyttet og gennemtænkt med leverum i stueplan og værelsesafdeling på 1. salen. Stueplanen byder på et ældre malet køkken med alle hårde hvidevarer, som fremtræder pænt og velholdt, men nemt kan moderniseres efter jeres ønsker. Stuen breder sig som hjemmets samlingspunkt og smelter sammen med den hyggelige udstue og til sidst inviterer udenfor i haven. Vi fortsætter op på 1.salen, hvor der er et wc og to gode soveværelser, som giver rig plads ti,l at både parret eller den lille familie kan finde sig til rette.

Haven udfolder sig som jeres grønne frirum, en skøn oase med smuk beplantning, der skaber en helt særlig stemning i udelivet. Imens indbyder den overdækkede terrasse til mange hyggelige timer i det fri - uanset, hvordan vejret arter sig, og tilmed i fuldstændigt private rammer. Sidst, men ikke mindst, får I en god garage, der nemt kan inddrages som et hobbyrum, hjemmekontor eller sågar en klinik til massage eller lignende - det eneste, der kræves, er en ny dør og et vindue.

Velkommen hjem!

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling

Bestil en gratis salgsvurdering

Det er helt uforpligtende. Vi laver en grundig gennemgang af din bolig og du får rådgivning om det bedste salg.

Find din lokale mægler

Vi har lokale ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark.

Tryk på knappen nedenfor for at finde den mægler, der kender lige præcis dit lokalområde.

'